Gak for Kvak SK1 Uge 19 netugeopgave

Welcome to Gag for Kvarkne, Inuk and Marie. Our podcast is inspired by the DR-podcast Wild and Natural. And just like that we have two works, me and Inuk, and we have invited an expert with us in the program, and that is nature educator Hanna, who has started an exciting new project with her workshop. Hanna, would you like to start by telling us about your project? Ja, jeg tænker at jeg forklarer lidt om formålet. Det var at finde haletusser. Vi havde taget udgangspunkt i De Grønne Spirer, fordi de sagde at slutten af marts og starten af april skulle gerne være prøvsæsonen. Så det sidste halvandet måneds tid har vi været ud til Odderslev Mose en gang om ugen for at finde haletusser. Hvad vignede så med de haletusser, Hanna? Altså tanken var at vi ville fange dem, for at vi kunne undersøge dem lidt tættere på, og så kunne vi følge deres udvikling. Fordi vi gerne vil danne nogle erfaringer om en frøs livscyklus, og det kan være ret abstrakt for et barn til bukkestualderen. Så det var mest for at konkretisere noget der ellers er lidt uhåndgiveligt for et lille barn. Så tanken var at vi ville fange dem med net, og vi havde øvet os at lægge dem på maven for at komme ned i vandet uden at stå på hug og falde i. Det er heldigvis ikke sket. Vi har fået en meget våd frod, men ingen haletusser. Ingen haletusser, og heller ingen frøeræg. Ingen frøeræg. Vi har ikke set nogen frøer. Vi har ikke set nogen frøer. Man ville tro at der ikke var nogen frøer i mosen. Så jeg har endda været ude og lede i Endrup Søpark for at se. Det ligger også tæt på mit arbejde. Om det var et sted vi kunne lede, og der har jeg heller ikke kunnet finde noget endnu. Det er jo trist. Det er ret trist. Vi var ellers rigtig godt forberedt på hvordan man skulle lede, og hvor. Så vi kiggede på hvor solen varmede vandet. De kommer nemlig op til overfladen. Er det ægene der kommer op til overfladen? Nej, det er frøerne. Frøerne kommer op til overfladen? Ja, for det ligger helt ned til bunden, hvor der er varmt. Så står der varmt og ikke i overfladen. Så kommer de op og yngler i vandhuller og kanterne. Der hvor der er planter, så ægene kan ligge fast. Okay, så de hænger fast i planterne. Ja. Og vi snakkede om, at hvis de var klare og gennemsigtige, så ville de være en spidsnudefrø. Og hvis de var grumsede og slørede, så ville de være en busnudefrø. Og hvis de var i snore, der var ret lange, med perlerakker, så ville de være en skrubtudse. En skrubtudse, okay. Er det ikke det, I skulle have med hjem? Nej, man må ikke tage de store, levende, voksne. Desværre. Nej, det er rigtigt. Man må ikke tage frøer med hjem. De er padre og frede i Danmark. Det er det. Ja, men hvad havde I så tænkt jer, I ville tage de her frøer med hjem? Havde I nogle andre aktiviteter planlagt omkring de her frøer? Altså, vi var ret optaget af en bearbejdelse af oplevelserne i naturen. Så hvordan ville vi konkretisere, altså igen gøre noget flygtig erfaring til læring? Ja. Så vi havde planlagt at lege med tæerfrøslem. Så man sætter tæerfrø i bløde med vand. Og hvis man gerne vil opgradere det igen, så kan man henvise til, altså hvis vi gerne vil lave forskel mellem spidsnøddefrø og budsnøddefrø, så kunne man blande mælk, der var lidt uklart, lidt krumset, lidt mælket, og bare budsnøddefrø. Men det får nemlig en konsistens, der ligner frøvæg. Okay. Og det er ret spændende at røre ved. Ja. Og en sandssyg oplevelse, hvilket taler ret godt ind i det de små godt kan lide. Ja. Og så, ellers havde vi noget frøyoga. Okay. Hvor vi lavede en yoga flow. Ja. Med de fire stager, sådan et haletus, altså en frøæg, som man lægger fulde, og så en haletus med et hale, altså med to ben og fire ben, og så til den voksne frø. Og det synes jeg er ret grineren. Ja. Og det bliver de bedre til hver gang vi prøver den. Men det skulle gerne have været en bearbejder af vores naturoplysning. Ja. Ja. Det var ærgerligt, I ikke fandt nogen æg eller haletuser. Nej. Her i Gak for Kwak, der har vi læst rigtig meget om naturdannelse. Ja. Med afsæt i den her rapport af Hartmeier og Prastholm, og de snakker netop om naturdannelsens fem elementer. Det er ikke rigtig mit område, det er mere Inuks ekspertiseområde. Så Inuk, vil du fortælle lidt om det? Hvis man skal snakke om børns naturdannelse gennem de fem elementer, som nemlig er det materielle, det erfaringsbaserede og det kognitive, samt følelsesmæssige og fysiosofiske, så handler naturdannelse om børnens forbindelse til naturen og deres forståelse af den verden, de nemlig lever i. Og i det materielle element af naturdannelsen, så refererer det til den fysiske verden omkring os, som for eksempel dyr, planter og vand, og hvor børnene lærer om naturen gennem deres sanser og hvad præstemmer eller frøæg eller vandet. Og disse direkte erfaringer med naturen er fundamentale for børnenes forståelse af den verden, de netop lever i. Og gennem det erfaringsbaserede element af naturdannelsen, så handler børns personlige oplevelser i naturen og bliver udforsket og leget i naturen, og så lærer børnene de forskellige økosystemer, for eksempel planter og dyr. Og gennem den viden, så udvikler de en forbindelse til naturen omkring dem. Og gennem det kognitive element af naturdannelsen, så refererer det til børns mentale processer, når de lærer om naturen og hvordan de for eksempel kan observere og analysere og forstå komplekse naturfænomener, netop for eksempel om at være i mosen. Og gennem det følelsesmæssige element af naturdannelsen, så handler det om børns følelsesmæssige forhold til naturen, og hvordan børnene kan lære at værdsætte og respektere naturen gennem de følelsesmæssige forhold, de finder sig. Og så til sidst det filosofiske element af naturdannelsen handler netop om børnenes overordnet syn på naturen og deres plads. Og de kan reflektere over hvordan de kan beskytte og bevare naturen for fremtid og generationer. Og er der nogen, altså lyder det som nogle af de her, som dækker noget af det, I har erfaret, Hannah? Jeg synes, at jeg kunne genkende det materielle, det der med at kunne sætte sig ind i økosystemerne, vandelementerne, og så danne sig nogle erfaringsbaserede naturdanner. Og så det filosofiske og emotionelle, og tanken med, at vi selvfølgelig tager dem ud og tager dem med hjem. Og have noget, vi passer på ret væsentligt i vores betragtninger og måder med forløb. Så ja, jeg synes, det taler ret godt ind i det, vi efterstræber, når vi er ude. Har du tænkt over, hvordan du ville gøre det anderledes i forhold til det her projekt? Noget, du ville have gjort anderledes? Nu fandt I jo f.eks. ikke nogen frøer. Ja, altså det allerhelst ville jeg jo have, var at finde hele typen af. Så jeg vil nok spørge nogen, som har fundet dem før. Fordi de steder, hvor man har fundet dem før, plejer de at vende tilbage til. Og jeg tror, at de steder, vi har let i mosen, har nok ikke været de steder, hvor det er fundet. Det har nok ikke været de rigtige steder. Og mosen er store, og dagen er hård. Så jeg tror, at vi vil nok være nødt til at være lidt mere systematisk. Ja. Og finde andre steder langs kanten. Men fandt I så noget andet interessant i mosen, når nu er I eksperter i haletusser og æg? Det er godt, du spørger. Vi fandt køleskive snegle. Ja. Hvilket er en slags snegle, der bor i en mosevand. Ja. Og det har vores børn været ret optaget af. Okay. De har været meget glade for snegle på forhånd. Og at finde noget, der ikke lignede de snegle, de er vant til at se, var ret spændende. Og det har vi faktisk brugt som et udgangspunkt til et helt andet projekt. Okay. Hvor vi har printet billeder af de køleskive snegle. Ja. For igen at bearbejde det. Ja. Og I vil være med at snakke om det. Og nu har jeg nogle to årige, som kan fortælle, at det kan pege på et køleskive snegle. Okay. Det er en forskel på snegletyper. Nemlig. Så det er da fedt. Ja. Så det næste må vi bare lære frøerne. Ja. Og hvornår det kommer. Ja. Og ellers må vi bare finde noget andre måder at lære det ind. Ja, selvfølgelig. Men Hanna, det var da altså rigtig fedt at have dig med i studiet i dag. Tak. Nu tror jeg, at vi alle sammen føler os rigtig godt tæt på til at gå på frøagt med de allermindste. Ja. Så herfra vil vi sige farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel. Kvak for nu. Kvak for nu. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak. Farvel og kvak.